Skydebanen:
Vores skydebane er en 2D og 3D jagt og felt bane. Det vil sige at de skiver og skumdyr vi skyder på er sat op i naturen, så det ligner jagt situationer. Afstandene er ukendt og det er så op til skytten at bedømme den rigtig, inden der afgives skud til hjerte/lungeregionen på dyreansigtet eller 3D dyret.
Skytterne bevæger sig rundt i terrænet i 3-4 personers patruljer, efter en fastlagt rute.
På vores skydebane kan skytterne møde afstande fra 5 til 45m i et let kuperet terræn.

Alle kan være med!
Det kræver ikke, som mange tror, mange kræfter for at trække en bue. Det er nemlig kun et spørgsmål om at få en bue, der passer til ens formåen og lære en smule teknik. Derfor kan alle være med. Dette gælder såvel drenge/piger som mænd/kvinder.
|